Foreningen Vinterlege For Udviklingshæmmede
Forside
Gæstebogen
Vinterlege 2019
Hvad er Vinterlege?
Foreningen
Aktiviteter i Norge
Skistedet Skeikampen
Tilmelding
Kontakt
Fotoalbum
Ros og Ris
Links



Der er 34
dage til næste Vinterlege
Årsberetning 2017-2018
Årsberetning ved generalforsamlingen 2018
I år er det femte år vi afholder Vinterlege på Skeikampen. Udenoms arealerne ser ud som de plejer, men boligmæssigt har vi været nødt til at flytte os. Det har i år ikke været muligt for os, at benytte Velkomstsentret, hvor mange af jer før har boet. Vi har måtte se os om efter et alternativ, som kunne opfylde de mange krav og behov vi som forening har. Vi synes, vi på Thon hotel har fundet et godt alternativ. Vi er godt klar over, at de grupper der plejer at benytte sig af eget køkken, har måtte gå på kompromis, men vi håber, at det på trods har kunne fungere tilfredsstillende. Alternativet var, at vi skulle finde et helt nyt skiområde – Det fravalgte vi, da området her giver os de muligheder i efterspørger.

I år er deltagerantallet oppe på 221, og alle værelser er udsolgte. Vi har deltagelse af 3 nye grupper og rejs-selv gruppen der har eksisteret siden 2014 udgør 22 personer. Der er en kerne af deltagere der kommer år efter år, hvilket vi er rigtige glade og taknemmelige for. Om end lige så glade og taknemmelige er vi for at kunne byde nye grupper og familier velkommen, og for første gang i Vinterlegenes 28 års historie har vi gæster med fra Grønland. Det synes vi er helt fantastisk.

Bestyrelsen bestræber sig på, at arrangere en vinterferie, med mange former for aktiviteter både ude og inde. Et vigtigt redskab i planlægningen af Vinterlege er jeres tilbagemeldinger. Der har i et par år været et ønske om flere aftner uden arrangementer. Dette for at skabe mulighed for stille hygge i de grupper der rejser sammen, men også for, at skabe mulighed for at kunne hygge sig med nyfundne eller gamle venner, uden der er noget på programmet. Det ønske har vi lyttet til i år. Det har medført at to fester- afslutningsfesten og temafesten er blevet slået sammen til en og samme fest.

Som I ved, bliver der taget en masse billeder af jer og alle vores aktiviteter. Vi har opdateret vores hjemmeside, så det nu skulle være nemmere at se billeder, både som enkelte billeder og som diasshow. Et anden nyt tiltag har været, at oprette en offentlig Facebook side. Rigtig mange af jer er aktive på vores Facebook gruppe ”Vinterlege i Norge”, men nu er der også åbnet mulighed for, at andre kan følge os på Facebook Vinterlege.dk.

Vinterlege er blevet medlem af Parasport Danmark. Vi kan ikke afholde Special Olympics konkurrencer i Vinterlege regi i år, da der ikke kan laves en åben invitation til alle i Danmark. Vinterlegenes konceptet kan afholde nogen fra at deltage på grund af økonomien, da man køber en stor pakkeløsning, med en masse forskellige aktiviteter. Idrætsklubben Team 2010 har haft et ønske om at vi udbyder rejser til en forlænget weekend, hvor udgifterne til tuen bliver minimeret i håb om at tiltrække deltagere, der hovedsaligt ønsker at træne og deltage i en konkurrence. Vi har allerede i år forsøgt at udbyde rejserne, men prisniveauet er for højt i forhold til hvad man ellers betaler for en træningslejr. Vi har bestræbt os på, at lave et udvidet samarbejde med Team 2010, hvor Joakim Thaisen Ljungdahl har deltaget i samarbejdsmøder med bestyrelsen. Der er nu et udvalg, der sammen med Joakim arbejder videre på at Special Olympics konkurrence måske igen kan bliver en aktivitet på Vinterlege. I år samarbejder vi med Team 2010 om at afholde konkurrence i alpin, snowboard og langrend. Her kører man på tid og det bliver stafet, hvor man kører som et hold. Der har været træning af Blåjakker på både på alpin og langrend og snowboard. På alpin er der bla. trænet i at kører porte, så flere er godt forberedte til tidskørslen.

Der har i flere år ikke været prisstigninger på rejserne. Dette på trods af, at udgifterne er steget. Vi har i stedet for at hæve priserne, tæret på vores egenkapital. Når 2018 regnskabet foreligger tager bestyrelsen stilling til prisniveauet for 2019. Der kan i den forbindelse forventes prisjusteringer.

Bestyrelsen samles midt februar, hvor vi skal evaluere på året der er gået, og starter planlægningen af Vinterlege 2019. Vi skal se på, om det vi udbyder er det der efterspørges og om der er noget vi skal gøre mere eller mindre af. Jeg vil i den forbindelse gerne opfordring jer alle sammen til, at udfylde evalueringsskemaerne og afleverer det til en af os Blåjakker.

Til sidst vil jeg sige tak til alle dem der giver Vinterlege en hjælpende hånd, så det bliver muligt for os at mødes her i Norge i uge 4.

Tak til fondene: som gør det muligt at have mange forskellige aktiviteter på programmet, så som snescooter, kælkeræs, bi-ski, skiinstruktør, band ol.

Tak til hjælpere: alle de dejlige Blåjakker, som altid står klar til at hjælpe, pjatte, danse og bare er med til at gøre det sjovt og dejligt at være på vinterlege.

Tak til alle samarbejdspartnere i Norge: skicentret, hotellet, skiudlejning.

Tak til Polar Expressen: som altid er garant for god musik, og hyggeligt samvær.

Tak til biski instruktørerne: som år efter år kommer og er en del af vinterlegene, og som gør, at alle, om man kan stå på ski eller ej, kan opleve at suse ned af fjeldet.

Tak til vores rejsearrangør: Johanne fra Team Benn

Tak til alle i bestyrelsen: fordi i er dem i er, hver i sær, og som gør det hyggeligt og dejligt at lave bestyrelsesarbejde.

Sidst men ikke mindst:
Tak for et godt år sammen med jer deltagere. Vi kan se, at vinterlege betyder noget helt specielt for jer. I udviser stor glæde og jeres aktivitetsniveau er højt. Det har en meget afsmittende virkning på alle.
I har været skønne at være sammen med. Vi ses næste år til det 29. Vinterlege.

På bestyrelsens vegne
Lene Philippon
Formand
    Formand Lene Philippon, Ebeltoft - mail: lene@vinterlege.dk