Årsberetning 2024

Årsberetning: Mandag den 22. januar 2024.

Så er vi her igen på Beitostølen, hvor er her dejligt og området er perfekt for afholdelse af vinterlege. Vi er blevet taget så godt imod af de lokale, som er utrolig søde til at hjælpe os. Nu kender vi området godt, hotellets personale er så hjælpsomme og de fortæller at de glæder sig til vi kommer hvert år.

Vi har glædet os til at komme afsted igen, og der er blevet arbejdet hårdt på at søgt fonde, hvilket har været et år hvor der ikke har været så mange fonde, der har valgt vinterlege. Der er mange om buddet og sådan er det jo. Vi alle har været igennem et år hvor der har været prisstigninger på mange ting i vores hverdag, hvilket gør at der er mindre penge til sjov og ferier. Vi kan se at det også har en betydning for jer deltagere, at der er mange, som har sagt at de har råd til at komme afsted hvert 2. år og det er jo forståeligt, når der er mindre penge i hverdagen.

Vi vil sige tak til fondene, der har støttet os i år og dem som igennem årene har støttet os. Vi er så taknemmelige over støtten. Vi vil kæmpe videre med fondssøgningen og håber at der er endnu flere næste år der vil støtte os. Lis som i år har stået for fondene, har skulle lære at acceptere, når vi fik afslag fra fonde. Det er jo netop fordi, vi elsker Vinterlege så meget, at det er svært at forså hvorfor ALLE fonde ikke vil støtte os.

 Jeg vil gerne i den anledning gøre opmærksom på at der er mange fonde som giver støtte til jer deltagere, så prøv at få hjælp til at søge, det er bare med at komme i gang. (Fondssøgning.dk.)

Man kan også som familie deltage på vinterlege, så hvis du har en familie der gerne vil opleve Vinterlege, er det bare at få meldt sig til. Rejs-selv gruppen er jer der rejser selv og I er blevet så gode til komme afsted, det er dejligt at se at i er gode til at være der for hinanden og hjælpe nye deltagere, I er gode til at få nye ind i fællesskabet.

Vi er 102 afsted i år og det er vi glade for, men vi vil jo gerne have flere med.

Vi har i år lavet et samlet Vinterlege, det vil sige at I alle kom på samme tid og rejser samme tid. Det har vi gjort for at holde priserne, som de plejer og for at kunne tilbyde det samme til alle. Det er sådan at Vinterlege tilbyder så mange aktiviteter i sneen og udover det, er der festerne, som også er en vigtig del af Vinterlege. Alt koster og vi håber på, at vi kan blive ved med at komme afsted. Hvis vi kommer under 100 deltager, er vi nødsaget til at se på hvad vi skal tilbyde for at holde økonomien, uden at få et underskud eller skal sætte prisen op, og det vil vi helst ikke.

Det kunne måske være nødvendigt at vi skal afholde vinterlege hvert 2. år, eller vi skal tilbyde andre aktiviteter de næste år. Det er svært at se frem i tiden og vi håber at der kommer flere de næste år. Men det er godt at have en plan, hvis dette skulle ske. Når jeg er færdig med årsberetningen, vil jeg gerne høre jer deltagere hvad I tænker.

Vi arbejder på at få lavet mere reklame for Vinterlege, og vi ved I er gode til at brede budskabet ud til dem I kender. Husk i kan altid få en blåjakke ud og holde et oplæg om hvad Vinterlege er, og hvor supersjovt det er at være afsted på en ferie, med gode mennesker og sjove aktiviteter i sneen og ikke mindst de mange fester. Hvis der noget vi kan på Vinterlege så er det at være sammen og hygge os, danne venskaber, grine sammen og måske også få sig en kæreste.

I år træder Lene ud af bestyrelsen, men vil stadig med på Vinterlege som blåjakke. Lene har været formand før mig, og derefter næstformand, hvilket jeg har været utrolig glad for. Lene har hjulpet mig meget igennem de sidste par år som formand. Så vi siger ikke farvel, men på gensyn og tak for din indsats i bestyrelsen og ikke mindst din måde at være på.

Marie ønsker heller ikke genvalg, det er fordi hun skal til at starte på uddannelse, jeg tror hun kommer tilbage igen når hun får mere tid igen. Marie har været referent i bestyrelsen og har været god til at styre bestyrelsen når vi snakkede for meget. Tak for dig og vi vil savne dig og Lene.

Bestyrelsen har 2023 været samlet 6 dage hen over året, hvor vi har planlagt Vinterlege. Når vi er sammen lever vi højt på den Vinterlege vi lige havde været afsted på og er altid vildt spændt på hvor mange der kan komme afsted det næste år. Vi er en gruppe mennesker der brænder for Vinterlege og alt hvad der sker på Vinterlege. Det er jer som deltagere der giver os lyst til at lave Vinterlege og det skal I have tak for, I er fantastiske.

Vi vil gerne opfordre personaler, pårørende, blåjakker og ledsagere til at overveje, om Vinterlege er noget i har lyst til at gå ind i, nu da vi mangler folk i bestyrelsen. I skal være velkommen til at melde jer til et team af folk der brænder for vinterlege.

Bestyrelsen har i år været lidt udfordret på den måde vi rejser på, det vil sige at vi har skulle ændre vores rejsetider nogle gange, inden den endelige rejseplan var færdig, det er fordi færgerne har været i dok og ændret sejltider. Per som står for rejse delen har været på arbejde for at løse mange af de udfordringer der har været. I år har vi set på vores mange beskrivelser af hvordan man laver Vinterlege, og revideret lidt så det er tidssvarende. Det tager tid at lave beskrivelser af hvad vi laver på Vinterlege. Vi skal jo huske det hele og ikke glemme noget. Vi har i bestyrelsen også snakket om hvordan vi fremadrettet skal afholde møder, netop fordi vores fritid, er kostbar og vi alle også har et arbejde og familie vi skal være sammen med. Vi skal ind i et år hvor vi skal tænke nye tanker og være gode til at være forandringsparate. Det kan være svært, for vi vil gerne planlægge Vinterlege, så det bliver så godt og fantastisk for alle. Bestyrelsen er en flok mennesker der virkelig vil gøre alt for at Vinterlege kommer igen og igen. Jeg vil sige at bestyrelsen er de mest dedikerede mennesker og vil bare gerne Vinterlege helt ind til benet. Jeg er sikker på at vi sammen nok skal finde ud af at lave Vinterlege, selvom det er svære tider. I som deltagere må stole på at vi gør hvad vi kan, for at Vinterlege skal forblive. Så må vi så se hvad der måske skal forandres eller fornyes på den næste Vinterlege vi skal afsted på.

Tak til bestyrelsen for det gode arbejde I ligger i jeres fritid og tak til alle dem som tidligere har været med på Vinterlege, både som deltagere, ledsagere, blåjakker og bestyrelsesmedlem.

Som jeg sagde sidste år, tak til jer deltagere, ledsagere, pårørende, biski, musikken og blåjakker, for uden jer var der jo ikke Vinterlege, alle er vigtige og jeres deltagelse på Vinterlege er en unik oplevelse hvert år.

Pas på jer selv og vi ses i sneen.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

Vinterlege.dk